Denne siden er korrekturlest
Nu står gubben ved sin banes
mål og ser mod sjø,
lyster høre hjemmets svanes
sang ved Sundets ø.
Sænk dit skjold, lægg sværd og bile;
du har stridt, kan trøstig hvile. —
sent skal tidens storme vejre
bort din sagas sejre!
Thi som bautastenes række
langs med Norges hav
mæler mægtigt om de kække,
der gik længst i grav, —
så skal du i skønheds rige
mindes gennem tusend slige, —
vidne for en rad af slægter,
hvad en høvding mægter!
