Side:Ibsen Samlede Værker IV.djvu/316

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
Til en bortdragende kunstner.
(Ved afskeds-festen for skuespiller Jørgensen.)

Nordpå, fra de danske strande,
djærv og frisk han foer;
al hans arv var ånd i pande,
høvdings magt i ord.
Viking lig han vilde prøve
værgets vægt, og storværk øve,
vilde vokse, vilde stige,
vinde sig et rige,

I hans sind var ungdomsfloden,
vårflom i hans mod;
i den norske fjeldgrund foden
slog som granen rod.
Der gik ry, hvor helten mødte;
stundom hændtes vel, han blødte; —
men det får nok hver mand sige,
at han vandt sit rige.