Denne siden er korrekturlest
Hans ben i kirken hviler sødt,
hans ånd mod højden foer.
For visst han far og søn har mødt
i kårne sjæles kor.
Som sagnets helt til himmelport
i faldnes følge kom,
så foer kong Oskar sejrrig bort;
han gik med vidners følge stort
ind til sin herres dom.
Men følget var ej valens høst,
sværdbidte mænd på rad;
hans sag er talt med bedre røst
i folkets takke-kvad.
Fra Oskars milde kongespor
slog alfers fylking ud;
de gik at vidne der han foer, —
og derfor var hans hird så stor,
da ind han tren for Gud. —
Så hvil dig, drot, hos Herren ud, —
her er din gerning endt;
dit virke står i sommerskrud,
som fagrest monument.
