Denne siden er korrekturlest
Nu bær de tusend klokker bud
vidt over fjord og fjeld;
to frændefolk i sorgeskrud
tar med sin drot farvel.
I hjemlig krog, på alfart torg,
er tanken én idag, —
fra bjelkehus og kongeborg
en æt i gråd, to folk i sorg
om Oskars sarkofag.
Tilsammen længst har folk og drot
i smertens nætter lidt.
Nu er det stilt på kongens slot;
thi ud har kongen stridt.
Snart gravkapellets port blir lukt;
der blunder han i fred; —
men udenfor skal blomstre smukt
en sæd igennem tiders flugt, —
den skær ej døden ned.
