Denne siden er godkjent
Min hvide svane,
du stumme, du stille;
hverken slag eller trille
lod sangrøst ane.
Angst beskyttende
alfen, som sover, —
altid lyttende,
gled du henover.
Men sidste mødet,
da eder og øjne
var lønlige løgne, —
ja da, da lød det!
I toners føden
du slutted din bane.
Du sang i døden; —
du var dog en svane!
