Denne siden er korrekturlest
Med sommer i sind foer vi frem gennem sund og fjord;
livsmodet svulmed i bølgende kor.
I løvspring under led,
i fuglesangen med,
fandt vi samme higende drift, som i os,
længsel imod lyset med jubel og trods!
Ja, sangerens sind er som birken i solvarm vår;
gærende saft gennem årerne går;
der modnes den tilsidst
som løvkrans over kvist;
se, da er hans fylde i kvad sprungen ud:
længsel imod lyset er livsgådens bud.
