Side:Ibsen Samlede Værker I.djvu/50

                    Catilina,--tal!
De mange mænd i våben--? Også du--?
O du vil drage--

CATILINA
(vildt).
              Ja, ved mørkets ånder,--
en lystig færd! Ser du, hvor sværdet blinker?
Hedt tørster det; jeg går--at stille tørsten.

AURELIA.
Mit håb,--min drøm! Livsalig var min drøm!
Og sådan vækkes jeg af drømmen--

CATILINA.
                              Ti!
Bliv.--eller følg os! Lukket er mit bryst
for gråd og klage.--Venner, se, hvor lyst
fuldmånen i sin nedgang nu forsvinder!
Når næste gang den fuld i østen rinder,
skal flammers stormflod vælte sig med magt
udover staden og dens gyldne pragt.
Og når om tusend år den atter skinner
på Latiums ørk blandt smuldrende ruiner,--
en enlig støtte skal i gruset stå
og sige vandreren: her Roma lå!

(Han iler ud til højre; alle følger ham.)