og slynged det mod staden dybt dernede.
Og da de røde flammer steg og slikked,
og Roma sank i brune resters støv,--
da råbte jeg med høj og vældig røst,
og maned Catos frænder op af graven;
og tusend ånder kom og fulgte kaldet,--
tog liv--og rejste Roma af sin aske.
(afbrydende.)
Det var kun drømme. Ingen guder maner
forgangenheden op i dagens lys,--
og fortids ånder stiger ej af graven.
(vildt.)
Nu vel; kan ej det _gamle_ Roma rejses
ved denne hånd,--_vort_ Roma skal forgå!
Snart skal, hvor marmorsøjler står i rader,
røgsøjler hvirvle mellem luers brag;
palatser, templer styrte skal i grus,
og Kapitol skal vejres fra sin højde!
Sværg, venner, at I vier eder ind
til denne dåd! Jeg stiller mig i spidsen.
Sig,--vil I følge mig?
STATILIUS.
Vi vil dig følge!
(Flere af de øvrige synes tvilrådige og taler hviskende sammen.
Catilina betragter dem med et hånligt smil.)
LENTULUS
(dæmpet).
Bedst, at vi følger ham. Blandt sunkne rester
vi finder lettest, hvad der var vort mål.
ALLE
(råbende).
Ja, Catilina, vi vil følge dig!
CATILINA.
Så sværg mig til ved vore fædres guder
at I vil lystre hvert mit vink!
HELE SKAREN
(med oprakte hænder).
Ja, ja;
højt sværger vi, i alt at lystre blindt!
CATILINA.
Så snig jer enkeltvis, ad delte veje,
ind i mit hus. Der vil I finde våben.
Jeg kommer efter; I skal få at vide,
hvad fremgangsmåde jeg har valgt. Gå nu!
(De går alle ud.)
LENTULUS
(holder Catilina tilbage).
Et ord i hast! Véd du, at til senatet
har Allobroger-folket skikket mænd
med klager og besværinger?
CATILINA.
Jeg véd det.
De kom idag til staden.
LENTULUS.
Ganske rigtigt.
Hvad, om vi stemte dem for vore anslag?
Med dem vil hele Gallien rejse sig
og hvirvle op en storm mod vore fiender.
Side:Ibsen Samlede Værker I.djvu/43
Denne siden er ikke korrekturlest
