Side:Ibsen Samlede Værker I.djvu/44

CATILINA
(uvillig).
Vi skulde søge forbund med barbarer?

LENTULUS.
Et sådant forbund er nødvendigt for os.
Ved egne kræfter vindes sejren ej;
hjælp udenfra--

CATILINA
(smiler bittert).
             Ak, dybt er Romas fald!
Dets mure rummer ikke mænd med kræfter
at styrte selv en vaklende ruin.

(de går ud.)


(En have bag Catilinas hus, der skimtes mellem trærne. Til venstre en
sidebygning.)

(Curius, Cethegus og flere af de sammensvorne kommer forsigtig ind fra
højre under en hviskende samtale.)

CURIUS.
Men er det også sandt, hvad du fortæller?

CETHEGUS.
Hvert ord er sandt. I dette øjeblik
blev sagen afgjort.

CURIUS.
                  Og han leder alt?

CETHEGUS.
Han står for alting. Tal kun med ham selv.

(De går alle, med undtagelse af Curius, ind i huset.)

CURIUS.
En selsom nat! Hvor mine tanker tumles
i kredse rundt! Mon jeg har drømt det hele?
Oplevet eller drømt,--jeg vågen ser,
hvorhen jeg vender mig, kun hendes billed.

(Catilina kommer ind fra højre.)

CATILINA
(hen imod ham).
Du her, min Curius? Jeg har dig savnet.--
Et helt uventet udfald fik mit møde
med vestalinden--

CURIUS
(forvirret).
               Så? Ja, du har ret!

CATILINA.
Jeg vil ej tænke mer på denne sag.
Det var et skjæbnesvangert møde for mig.
(grublende.)
  Man siger jo, at furierne kommer
fra underverdnen for at følge os
igennem livet.--Ah, hvis så det var!

CURIUS
(urolig).
Hvad? Har du mødt--?

CATILINA.
                   Hun var her selv inat.--
Dog, lad det være glemt. Hør, Curius,--
et vigtigt foretagende beredes--

CURIUS.
Jeg kender det. Cethegus har fortalt--

CATILINA.
Hvo véd, hvad udgang guderne har sat
for dette værk? Måské min skæbne bliver
at knuses undervejs af hadske magter--
og aldrig målet nå. Nu, lad så være!
Men du, min Curius, hvem jeg har elsket
fra du var barn,--du skal ej drages ind