14
mig allerede første gang jeg hadde den glede at se Dem. Erindrer De den lille primadonna i Huushers trupp for en del år siden? Hun hadde så ganske Deres skikkelse, min kjære, og Deres slanke hals! Ja, endog før De kom hit til staden — hvor titt hadde ikke min salig mann talt til mig om Deres mor og hennes smukke døtre i det gamle hus i Drøbak! Deres renommé lovet oss så meget, men Deres nærværelse har fyldestgjort enn mere!» vet var en vinterlig klang i tru I^.uoin66B Bkolerte rsBt — men or6ene kom kra et men en6e kjerte! Og — kar man tenkt Big en ting 8a 3kjer liet pa en kelt annen tid og mate enn man kar toreBtillet Big og tar ikke minBte likket med <let man kar tenkt Big til — 8a gikk 6et ott6Bt i verden, 8a var det gatt nu! Larn aktig var kun kommet i atkekt lordi kun blev Bpurt om a iremBtille et fruentimmer, maBkje et aldrende, kor et Bel3kap av privat natur — kvad likket kadde det med KenneB ungdomB tantaBier? blekt og rolig anBikt takket Nartkina 3tampe tru Lraack tor KenneB godketstulle intens oner — det lille kette med giratken Bkulde kun ta vel vare pa, kun Bkulde Bkrive ut rollen og bruke Bommeren til a leere den. Uen tsrBt matte kun innkente Bin mann3Bam tvkke, det torBtod Big . . .
