«Men herregud, Ellinor, la os tale ganske
enkelt og fornuftig om tingen —»
«Ikke flere forberedelser —!»
«Nå, spørgsmålet er: skal vi reise med én gang — ud i verden — eller skal vi søge dig separeret fra Krohg, i al stilhed oppebie udviklingens gang her hjemme og gifte os om tre år?»
Ellinor så på ham, som om hun ikke rigtig forstod, hvad han mente.
«Der er gode grunde, som taler både for det ene og for det andet,» vedblev han.
«Undskyld, jeg er ikke rigtig med,» sa hun med lav, men rolig stemme, «vi skulde gifte os om tre år, var det så, du mente?»
«Ja, jeg ved altså ikke. Det var det, vi skulde overveie.»
«Overveie? — Nå så — jeg tror, jeg begynder at forstå.»
«Ja, ser du, det er ikke så ligetil dette her, som du kanske tænker dig. Vil du høre på mig, så skal jeg forklare —»
«Jeg hører. Forklar væk —.»
Han fortalte i et langt og vel sammensat foredrag, hvilke vanskeligheder en flugt vilde drage efter sig — både i den ene og den anden henseende.
