Denne siden er godkjent
H
un lever i et mislykket ægteskab,» vedblev Albrechtsen.
«Og hun er den merkeligste kvinde, du har truffet?» Barths smil var lunt og godslig overlegent. Da han af vennens udtryk forstod, at bemerkningen blev mindre vel optaget, stødte han sit glas mod Albrechtsens: «Tilgi mig.»
«Ja, når du reiser derind, kan du jo selv dømme. Du kommer sandsynligvis snart i berørelse med kliken. Krohgs er gjæstfri og selskabelige mennesker — formuende — konsulen skal være en ualmindelig fiks forretningsmand.»
Der blev en pause. En dyb og sørgmodig stilhed fyldte natten. Den eneste lyd var det monotone sug af strømmen og fjernt borte det svage drøn af en kjærre, der passerede, elve-
