Hopp til innhold

Side:Historiske Skrifter tilegnede Ludvig Daae.djvu/20

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
— 12 —

Gustav Storm, blandt hvis Efterladenskaber det muligens kan findes; i alle Fald har han sagt mig, at han havde taget Afskrift af dets væsentligste Indhold. I Brevet bad han mig undersøge nogle Diplomer, han just havde Brug for i sin Norgeshistorie, med Hensyn til Datering og Besegling. Netop da havde Sprogmanden C. A. E. Jessen udgivet sin Doctorafhandling « Undersøgelser til Nordens Oldhistorie», der stærkt kritiserede Sagaernes Beretninger, og hvori ogsaa fandtes nogle Ubehageligheder til Munch. Denne skrev mig til om Bogen, som han netop havde gjennemlæst, og betegnede den som et dygtigt Arbeide, som han syntes godt om. Jessen havde, mente han, netop lært,Methoden af ham selv, og han bad mig, om jeg traf Forfatteren, hilse ham og takke ham for Arbeidet, der havde interesseret ham. Dette kunde let ske, da vi ofte saaes paa Universitetsbibliotheket, hvor vi begge arbeidede med de Arnamagnæanske Sager, skjønt det da var Ferier; men vi havde begge Lov til at komme ind ved Hjælp af Pedellen. Jeg lod Jessen læse, hvad der angik ham, hvilket interesserede ham saa meget, at han bad om at maatte afskrive det, hvad jeg mente at kunne indrømme, og hvorimod Munch heller ikke havde noget at indvende, da jeg fortalte ham det. Jeg tror, at dette havde den Følge, at Jessen siden viste sig mere hensynsfuld ligeoverfor Munch. I Brevet udtalte denne sig ogsaa om en Tale, som Carl Ploug havde holdt under Studentermødet, og han charakteriserede ham der «i skarpe terminis».

Under Studentertoget blev den gamle Overbibliothekar, Conferentsraad Werlauff, efter Munchs Initiativ udnævnt til Storkors af St. Olafsordenen i Anledning af sine Fortjenester af Norges Historie, men for sent til, at den Plan, Munch havde havt, kunde komme til Udførelse. Han fortalte mig nemlig efter min Hjemkomst, der faldt nogen Tid efter Studentermødets Slutning, at det havde været hans Mening, at Ordenen skulde overrækkes ham ved en Deputation af norske Studenter, til hvis Ordfører han havde udseet mig, der allerede under mit første Besøg i Kjøbenhavn havde havt Anledning til at gjøre Werlauffs Bekjendtskab gjennem en Sendelse og Anbefaling fra P. Botten-Hansen. Forøvrigt sagde han