at spise, hørtes følgende opbyggelige Samtale: Bifrons: Min Hr. Broder, Capitels Taxten er ret god her i Stiftet, og formodentlig har De alle Deres Indtægter efter den. B[ech]: Jeg har ikke ene ansat den og har heller ikke alle Indtægter efter den. Bf.: Ja! Ja! dog de fleeste, meente jeg. Nei! desværre, hos mig har jeg ikke den Lykke, men jeg har heller ikke saadant Genie til at benytte mig deraf, som min Hr. Broder har. – H. til en Leirdøl:[1] Nu hvordan leve dine Landsmænd nu – jeg haaber, at jeg er saa vel lidt, at jeg kan komme til Eder igjen, og det er ogsaa mit Forsæt. – L[eirdølen]: For Guds Skyld, min snille Mand, skulde han komme, han slaae[r] ham ihjel; thi det er en stor Hallunk. – P. C.: Hvorfor siger De det? Nej! jeg har ogsaa besindet mig – jeg vil foreslaae at oprette ham en Æresstøtte, fordi han kanske kunde afholdes fra at komme af Frygt for Satiren; thi Skjeldsord har jeg længe mærket intet hjelper.
Efter Spisningen kom Hs. Høihed ud i Vestibullen og forkyndte os, hvorlunde han Dagen derpaa vilde reise og ikke vidste, naar han kunde komme tilbage. Jeg gik for at undgaae ham i den anden Stue og traf der R. C. og flere i en ivrig Samtale og Glæde over, at vi nu fik Korn nok. Gr. W.: Hvorfra kommer det, og naar er det kommet, hvormed betales det? At gjøre Bancosedler hjelper ikke længe. C.: Danmark har subskriberet 90,000 Tønder Korn til Norge. E.: Paa hvilke Conditioner? som Gave? C. Ja! som Gave. E.: Stemmer det med Nationens Værdighed at tigge? Nei! lader os arbeide, til Næglene gaaer af vore Hænder, men tigge maa vi ikke. R: R. C. gik og, atter indkom Hr. F. do., der strax hen-
- ↑ Tredie Repræsentant for Nordre Bergenhus Amt Peder Hjermand.
