Norge, vare Sædesvendene særlig en Gjenstand for hans Fienders Forfølgelse og Uvilje. Strax i Begyndelsen af i Aaret lod Eske Bilde sin bekjendte Underfoged Thord Rod, der tilsidst blev hans Eftermand som Lensherre, drage ud for at „indtinge“ Søndmøre, Romsdal og Nordmøre og forjage Erkebispens derværende Sædesvende.[1] Hvor grundigt Thord Rod har efterkommet denne Befaling, sees af det sidste Brev, som Erkebispen vides at have skrevet i Norge, hvilket er dateret 1ste April (samme Dag, han seilede fra Throndhjem), thi heri fortælles, at Eske Bildes Krigsfolk have „røvet alle vore Kirker, Præster og Sædesvende i Søndmøre og Romsdal“ og derhos forøvet adskilligt andet Hærverk.[2] Den 15de August s. A. skriver Jens Splid m. fl. fra Bergen til Eske Bilde, som imidlertid var dragen til Danmark uden dog endnu formelig at have fratraadt sin norske Forlening, bl. a. om al den Fisk, de havde taget fra „Kgl. Majestæts aabenbare Fiender, Erkebispens Sædesvende, Præster og Anhang“.[3] Nogle Maaneder tidligere omtales en enkelt navngiven Sædesvend, der har gjort Hærverk i Namdalen, Narve Hanssøn.[4]
Et heldigt Tilfælde har medført, at en, som man maa formode, fuldstændig Fortegnelse over Erkestolens Sædesvende fra Aaret 1533 er bleven bevaret i en af Erkebiskop Olaf Engelbrektssøns utrykte Regnskabsbøger
- ↑ Paludan-Müller, Grevens Feide, II, S. 398.
- ↑ Aktstykker til Nordens Historie i Grevefeidens Tid, udg. ved C. Paludan-Müller, II. Odense 1853. S. 307.
- ↑ Afskrift i Langebeks Diplomatarium i Geheimearchivet, hidtil, saavidt vides, utrykt.
- ↑ Anders Hanssøn til sin Herre Eske Bilde, Varøy 22de April 1537. Utrykt Brev i Langeb. Dipl.
