Denne siden er ikke korrekturlest
er simplere, end Organisationen, især i Kaases Haand, og med Bulls Medvirkning.
Jeg veed, man kagstryger mig i Christiania for denne nyttige Indretning; men jeg er vant til dette Slags af Belønning.
Jeg kan ikke bare mig for at lee, naar disse egoistiske Patrioter fortælle om Skyggen af de gamle Herredage, som hvilede i Over-Hof-Retten endnu.[1] Det synes dog, at Over-Retten er ligesaa god som Hof-Retten. Hvor er dette Hof? Fire Over Retter, med samme Anseelse, som Over Hof Retten, er dog vel ligesaa god som denne sidste, især naar Lønningerne blive anseelig forøgede, og Rettens Gang hurtigere plejet. Det eeneste, der tabes, er. efter min Meening, Talerne i Proceduren, der fandt
- ↑ Dette Ræsonnement om Overhofrettens historiske Ærværdighed har vistnok paa denne Tid været temmelig almindeligt. Enevold Falsen, dengang Assessor i Høiesteret, anfører og imødegaar det 1793, idet han foreslaar Overhofretten ophævet og de Udgifter, den forvoldte (ca. 10,000 Rdl.), henlagte til et vordende norsk Universitet. Han skriver: „De, som støtte den med det forslidte Argument, at den er en Skygge af de gamle Herredage, kjende formodentlig ligesaa lidet Norges Historie som dets Tænkemaade; en Skygge vil jeg ikke afkræfte den at være, men den er uden Lig.“ E. Falsens Skrifter, udg. af L. S. Platou, Chra. 1821, II. S. 30. Jeg benytter Leiligheden til at anføre et Stykke af et Brev fra E. Falsen, skrevet til L. Engelstoft, Chra. 11 Febr. 1805: „Jeg lever her i en ganske behagelig Stilling, jeg er kommet tilbage til det Land, som jeg stedse lidenskabelig har elsket, fordi det gav min Ungdom Glæder, fordi det gav mig en god Hustru, gode Børn, og fordi det er et skjønt, et elskværdigt Land. Jeg har af og til en Hoben at bestille, dog ikke mere, end jeg kan overkomme, jeg aander frit og er procul fra alt det, som stundom forbitrer os Livets Glæder.“ Han ender med at opfordre Engelstoft til at besøge Norge. (Engelstofts Papirer i Univ. Bibl. i Kbhvn.).
