der aldrig giør Forskiæl paa disse Subtiliteter, men gierne staaer i den Formeening, at naar en Dom kan exeqveres, kan den og appelleres. – Vel sandt, han kan faae Opreisning, men imidlertid er Executionen skeed, og saa maa han smukt betale alle Omkostninger.
3tio. Troer De ikke denne Forandring, hvor velgiørende den end er, da en unyttig og kostbar Instantz ganske ophæves, dog vil foraarsage Misfornøyelse hos Nordmanden? Troer De ikke, han ved denne Leylighed vil spørge og maaskee ikke saa ganske uden Grund, da Norge har en fra Danmark i mange Henseender afvigende Lovgivning, hvorfor da ikke ogsaa en Domstol i sidste Instants? Hvorfor skal Holsteen have Fortrin for et heelt Rige? Saa længe en ældgammel Indretning stod ved Magt, saa taug man, men nu en Forandring intenderes, har man da saa liden Agtelse for dette Rige, der dog biedrager saa meget til Danmarks Handels Ballance og Selvstændighed, at man ikke vil sætte det hige med en af Danmarks Provincer? Hvorfor skal Norges Penge ved alle Leyligheder strømme til Hovedstaden? Hvorfor skal Norge fylde en Dansk Advocat Pung for at erholde Ret? Med fleere saadanne Spørgsmaale, som her daglig høres, og som snart circulere over det heele Land. – Vi tale her med denne Frimodighed til Dem, kiere Colbiørnsen, deels fordi vi ansee det for en Pligt, vi, efter Deres Opfordring, skylde Dem, deels fordi vi kiende Dem som den oplyste Fædrenelandets Ven, der med Opmærksomhed hører og lægger Mærke til alt det, der kan befordre dets sande Vel.
Ladegaardsøen Christiania d. 10 Jun: 1797.
Colbjørnsen svarede i Brev til Kaas:
– – Forordningen aug. Over Retterne er nu underskreven af Kongen. Den begynder d. 1 Novbr. Intet
