var bleven opmærksom paa en Ansøgning af ham fra 1778, hvilke Sager han strax stillede til min Raadighed. Fra Christiania Skoles Arkiv fik jeg derhos nogle Data om hans tidligere Ungdom. Disse Ting vil man her finde udgivne til et ringe Tegn paa, at Christian Colbjørnsens Navn dog endnu erindres ogsaa i hans Fødeland.
Den berømte norske Familie Colbjørnsen, en Gren af den talrige og anselige Arneberg-Æt i Solør,[1] nedstammer, som bekjendt, fra sognepræsten til Sørum Colbjørn Torstenssøn, der døde 1720 i en Alder af nogle og niti Aar og, efter Biskop Herslebs Vidnesbyrd, var „den største Bjørneskytter i Norge paa sin Tid“. Hans Sønner Hans og Peder og hans Datter Anna, Mag. Jonas Ramus’s Hustru, ere noksom bekjendte. En tredie Søn, Jacob, som blev Landmand i sin Fødebygd paa Gaarden Nordre Sørum, en Parcel af det gamle Herresæde, som engang havde tilhørt Hafthorssønnerne, Hr. Jon Marteinsson, Hr. Sigurd Jonssøn og andre fremragende Medlemmer af den senere Middelalders Aristokrati, henlevede sit Liv mere i Ubemærkethed. Denne Jacobs Søn Colbjørn Colbjørnsen beboede ligeledes Sørum Gaard, men drev det dog til at blive Regimentskvartermester, i hvilken Egenskab han døde 1761 i Holsten, hvor dengang en stor Del af Rigernes Stridskræfter var samlet. Det er ved hans Sønner, at Ætten har vundet sin største Glands. To af disse naaede som Jurister og høitstaaende
- ↑ Se om de to Grene af denne Æt, der kalde sig Arneberg og Arntzen, W. Lassens Norske Stamtavler, B. I.
