gjennem Lagerbrings Svea Rikes Historia, III, S. 536, dels gjennem Handl. rörande Skandinaviens Hist. XVII (Till.), S. 126, dels endelig gjennem Oplysninger, mig meddelte af fhv. Rigsarchivar C. G. Malmström (i Brev af 16 Juni 1886), angives paa førstciterede Sted at være udstedt i Almansteket „primo die sanctorum 1370, paa det andet Sted 1371. Paa de Bemærkninger, hvortil Dateringen kunde give Anledning,[1] vil jeg her ikke indlade mig, men kun fæste Opmærksomheden paa den mærkelige Oplysning, at Agmund Hatt kaldes Kong Haakons Maag. Ordet kan her neppe betegne mere end et af to: Svigersøn eller Svoger, og da den da kun tredive Aar gamle Kong Haakon ikke let kan tænkes paa den Tid at have havt en gift Datter, ledes man til at tænke paa en Forbindelse mellem Agmund Hatt og en Søster af Kongen, altsaa en (uægte) Datter af Kong Magnus Erikssøn.
Om Agmund Hatts Personlighed vides ikke noget. Kun se vi, at han maa have hørt hjemme i Wermeland. Familien Hatt nævnes blandt dette Landskabs Ætter i Fernows Beskrivelse (S. 244). Han var senere Lagmand i Wermeland, i hvilken Stilling han endnu forekommer 1405. I 1371 optræder han i Stockholm som en af Kong Magnus’s Tilhængere, i 1379 finder man ham i Wermeland, som staaende i Forbindelse med Kong Haakon, i 1397 kaldes han Ridder, men mister da ved en Refstethingsdom en Del af en Jordeiendom.[2] Ogsaa ellers findes han af og til
- ↑ Munch (N. F. Hist. 2. Afd. I, S. 840) har vel været inde paa Dateringsspørgsmaalet, men ikke lagt Mærke til ordet magh, hvilket heller ikke Lagerbring eller overhoved, saavidt bekjendt, nogen anden Historiker har tillagt Betydning.
- ↑ C. G. Styffe., Bidrag till Skandin. Hist. I, S. 131, 177, II, S. 49. Han synes ifølge samme Forfatters Skandinavien i Unionstiden ogsaa at have været forlenet med Edsholm Slot i Wermeland.
