I „Meddelelser fra det norske Rigsarchiv“ I (Christiania 1870) har nuværende Professor J. E. Sars udtogsvis ladet aftrykke nogle „Bidrag til Oplysning om Norges Folkemængde, Skattevæsen, Handel o. s. v. i Tiden nærmest før Reformationens Indførelse “. I de her udtogsvis aftrykte Dokumenter fra det danske Geheimearchiv, af hvilke en fuldstændig Udgave fra en anden Haand nu dels foreligger og dels forberedes, forekommer paa et Par Steder (S. 191) Udtrykket „Bispens Sædesvende“ om Personer, som ingen Skat have ydet. Prof. Sars bemærker: „Om Betydningen af denne Benævnelse har ingen Oplysning kunnet findes. Formodentlig har Sædesvenden havt med Opsynet af Bispestolens Jordegods eller Indkrævelsen af dens Indtægter at gjøre.“ Ved „Sædesvend“ skulde altsaa forstaaes omtrent det samme som Aarmand, hvilket Navn biskoppelige Oppebørselsbetjente idetmindste i nogle Stifter vedblev at føre lige til Reformationen. I Fritzners Ordbog (1ste Udg. 1867) er setusveinn ganske kort forklaret: setumaðr, der igjen svarer til, hvad man nuomstunder kalder Inderst. Paludan-Müller (Grevens Feide, II, S. 398) har fundet
