Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/49

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
BIDRAG TIL CHRISTIAN COLBJØRNSENS LEVNETSHISTORIE.

AF

Dr. LUDVIG DAAE.


I Broderlandet Danmark kalder det indeværende Aar store og betydningsfulde Erindringer tillive. Det er nemlig nu hundrede Aar, siden den danske Bondestand frigjordes for Stavnsbaandet gjennem Forordningen af 20de Juni 1788, og derigjennem en ny Periode i Samfundsforholdenes Udvikling indlededes. Denne mærkelige Begivenhed, der naturligvis allerede forlængst har fremkaldt en Række af historiske Arbeider, deriblandt A. F. Bergsøes Prisskrift „Grev Chr. Ditl. Fr. Reventlows Virksomhed som Kongens Embedsmand og Statens Borger“ (1–2. Kbh. 1836) og C. F. Wegeners mærkelige „Liden Krønike om Kong Frederik og den danske Bonde“ (Kbh. 1843), har iaar givet Anledning til nogle høist interessante Skrifter af et Par af Danmarks bedste Historikere.

Prof. Johannes Steenstrup har efter i de nærmest foregaaende Aar at have anstillet grundige Undersøgelser af Beskaffenheden af det gamle Vornedskab og af Fæstebondens Retsforhold i ældre Tid[1] nys udgivet otte Foredrag om „Den danske Bonde og Friheden“. Forfatteren har her gjort sig særdeles fortjent saavel ved mange nye og vigtige

  1. Begge Afhandlinger findes i Dansk hist. Tidsskrift, 5. R. VI.