sig selv og andre fyldestgjørende rede ligeoverfor den kjendsgjerning, som her er paavist, naar man vil faa den til at hænge sammen med den lære, at vingerne er opførte efter midten af 12te aarhundrede, og at man isaafald maa ty til bygningshistoriske fortolkninger, der i ingen maade giver prof. Dietrichsons lingvistiske fortolkning af den Eysteinske indskrift noget efter, og for tilfælde vil lide samme skjæbne.
Det forholder sig idethele efter min opfatning med den bygningshistoriske theori, om den lille oprindelige, Olaf Kyrres kirke og om de nuværende vingers samt det ældre, hertil hørende skibs opførelse i anden halvdel af 12te aarh., hvilken theori man i de sidste par aar har opbudt meget og alsidigt arbeide for at opretholde, baade her og i Danmark, og i hvilken ogsaa hr. prof. Bang har været fangen, – det forholder sig med denne theori som med en plante uden rod. Den kan vistnok en tid fængsle øie og fantasi, men den kan ikke vedblive at leve, thi den hviler aabenbart paa en fiction, paa feilagtig tro og formening, og ikke paa en virkelighed.
Det er ialfald resultatet af mine undersøgelser.
