Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/455

449

OM DR. GUĐMUNDSSON’S PRIVATBOLIGEN PAA ISLAND.

Naar jeg efter disse uddrag af bogens indledning skal imødegaa, hvad den kan have krav paa, vælger jeg som udgangspunkt det arbeide, hvormed begyndelsen paa det her omhandlede felt fornemmelig fandt sted hos os. Dette var R. Keysers forelæsninger særlig over Nordmændenes „boliger i oldtiden“, hvilke blev holdt henimod 1840, ialfald ikke efter dette aar, men først kom i trykken 1847.^[1] Denne afhandling turde ikke alene ansees som den bedste, der til den tid var forfattet om dette emne, men overhovedet som den bedste, der da kunde skrives.^[2] Man var dengang saa godt som ubekjendt med de gamle huse af det hidhørende slags, som fandtes her i landet, og deres sande eiendommelighed, ja man vidste end ikke rigtig, hvor de skulde søges. Paa grund heraf kunde man heller ikke opnaa det resultat, der, som en moden frugt af granskningen, fremstiller den forbigangne tid saa individuelt som muligt. Herfor frembyde sagaerne, hvortil Keyser af omstændighederne næsten udelukkende var henvist, vistnok flere støttepunkter navnlig i kronologisk henseende, men det egentlige indhold maa hentes fra første haand eller det virkelige liv, forsaavidt der endnu findes levninger af fortidens egne bygninger eller yngre, hvori en tradition fra ældre tid er vedligeholdt. Det tør vel endog siges, at af to ting kunde man til nød hjelpe sig uden de gamle historiske beretninger, medens man paa grund af disses faamælthed og tarvelige indhold maa opgive haabet om et tilfredsstillende resultat, hvis man ikke kan have virkelige bygninger for øie. Det var denne tanke, der laa til grund for, hvad jeg ytrede i 1849.

1. Norsk Tidsskr. f. Vidensk. og Literat. I, 305 ff.
2. Derfor har man ogsaa i lang tid rundt omkring støttet sig til Keyser: paa Island, i de tre nordiske riger, Tyskland, England.