i saa høi grad, som ved bygningsmaaden.“ Dersom den ærede forfatter hermed mente, at ved beskrivelsen af den specielt „norske“ bygningsmaade i fortiden var de nuværende norske bygninger af større vigtighed end de islandske, var denne udtalelse ikke uden en vis berettigelse.[1] Men at han ikke mener dette, fremgaar tydelig af den fremgangsmaade; han anvender i sine forskjellige afhandlinger om fortidens bygninger, thi her henter han sine oplysninger fra hele Norden, de fleste naturligvis fra Island, og lader dem uden videre gjælde for Norge. Nordisk er for nordmændene det samme som „norsk“, og naar de tale om de nordiske folks privatliv i oldtiden, heder det derfor paa deres sprog „nordmændenes privatliv i oldtiden“. Men forstaar man den ovenfor citerede udtalelse som gjældende undersøgelsen af den nordiske bygningsmaade i oldtiden, bør udtalelsen visselig vendes om, saaledes at man istedenfor Norge sætter Island og omvendt“.[2]
Derefter følger en hel del hovedanker mod tidligere forfatteres behandlingsmaade af samme emne, skjønt det let kan hænde, at der gaar trold i ordene, saaledes at disse anker vende sig imod forf. selv. Han mener saaledes, „hvad benyttelsen af selve oldskrifterne angaar, at man hverken har undersøgt dem tilstrækkeligt eller underkastet dem en nødvendig kritik. Man har ofte bygget en række af muligheder – undertiden endogsaa umuligheder – paa et eneste sagasted ... Desuden har man ikke sjælden, hvor ordbøgerne ikke har været udtømmende
