staaet paa gavlsiden mod gaden, medens det vilde være forbundet med ulemper at sætte den som paa landet ved langsidens hjørne, hvor dens ydre trappe næsten vilde stænge for eller belemre den smale gjennemgang mod nabohuset.
Kan det antages, at disse ligheder vidne om en paavirkning fra landet paa byen, saa er dog denne paavirkning ved Strandens første bebyggelse neppe foregaaet direkte, men snarest derved, at man har taget forbilledet fra den indretning, som allerede fandtes i de mindre huse i byens oprindelige del til forskjel fra Bryggens store handelsgaarde.
Forøvrigt blev husets gang ligesom paa landet oprindelig kaldt forstue (forstofa), fordi den førte til den bagenfor liggende stue, og dette navn træffes endnu brugt i 1566[1] og 1604.[2] Endvidere har loftet i gavlen oprindelig sandsynligvis, som paa landet, været bestemt til soverum, da saadant rum foruden ca. 1450[3] omtales i 1604 som „et lidet loft eller natstue“.
Rimeligvis har der allerede fra Strandens første bebyggelse i flere huse været „krambod“ og da vistnok til gaden i det ved siden af gangen eller forstuen liggende rum. En saadan nævnes udtrykkelig i 1604,[4] om end ikke just paa Stranden, og af de 12 borgere, som klagede over tyskernes oprør i 1523 (se s. 397), er der fire, som omtale, at deres „krambod“ blev plyndret, og tillige opregne de varer deri, som borttoges. Endelig nævner Absalon Pederssøn[5] blandt de i 1561 brændte huse ogsaa Saltøgaarden som „en dobbeltgaard med fire kramboder“.
