paa denne side af gaden, ogsaa en have (fig. 12 g). Fæste vi os fremdeles kun ved dette hus, da det utvilsomt viser den oprindeligste form og indretning, se vi, at det under taget mod gaden (fig. 9) har en liden „sal“ (fig. 14 a) og en „lem“ eller et aabent loft (b).
Foruden disse smale huse er der paa begge sider af gaden og ligeledes fra ældre tid ogsaa nogle andre med større bredde. Denne fremkommer derved, at huset ogsaa paa den anden side af gangen har et værelse, saa at gadedøren indtager midten af huset, hvorved bagkammeret og ligeledes gavlen bliver saameget bredere. Ligger huset paa nedre side af gaden, faa de dertil hørende pakboder ogsaa en dobbelt bredde, dog saaledes, at de ikke dækkes kun af ét tag, men af to med hver sin gavl.
Der kan neppe være tvil om, at den type, som de sidste huse fremvise, er yngre end den første eller har udviklet sig af denne. Dette er da gaaet til paa samme maade, som i de foran omtalte (s. 348) akvitaniske byplaner, eller saaledes, at man, rimeligvis efter en brand, har sløifet den smale .gang, der adskilte et par huse, og dernæst bebygget den hele tomt kun med ét hus, som derved kunde siges at blive „dobbelt“. Naar dette først skede, kan ikke bestemmes. Imidlertid træffes allerede i 1645[1] og 1646[2] omtalt „enkle“ og „doble“ „søgaarde“, og endnu længer op i tiden ledes vi ved Absalon Pederssøns beretning[3] om branden i 1561. Blandt de 89 huse, som ifølge hans opregning dengang brændte mellem raadstuen og Muren, angiver han kun for 7 huses vedkommende deres beskaffenhed, og af disse
