tedes i delingen: setstuen, den nederste søstue, et tjenestekvindeloft (heimakonaloft), ølbod og gjæringsbod (gilbúð), ildhus og ølkar samt „alt hvad dem følger“. Føies disse 6 rum til de udloddede 38, havde gaardens søndre halvdel altsaa tilsammen 44 huse eller rum, og naar dertil lægges for gaardens nordre halvdel det samme tal, vilde hele gaarden følgelig omfatte mindst 88 rum. Heraf var de fem paa hver side af gaarden, tilsammen 10, „stuer“.[1]
I 1367 og 1370[2] sælges halvdelen af Gylten med alt tilbehør, deriblandt „huse“ (rum), tomter, ølkar, stenhuse (kjeldere ?); i 1389[3] sælges 6 huse i ydre halvdel[4] af Destingen „næst nede ved søen i korskirkens sogn paa Stranden“; 1399 hele den del af indre halvpart af Aafjord, „som ligger nedenfor den del, Gudrun Guttormsdatter eier“, samt desuden fjerdeparten i setstuen og ildhuset, begge i gaardens ydre halvdel. I 1403[5] omtales hele (allr) Finngaarden, hvori der „var 75 rum og
- ↑ Gaarden er endnu hel, men har i det mindste efter 1800 kun havt 5 stuer eller handelskontorer. Dette er dog det største antal af dette slags, som nogen gaard paa bryggen nu har.
- ↑ D. Norv. II, 392, 413.
- ↑ Samst. 513, 1131.
- ↑ Samst. XII, no. 133.
- ↑ Samst. I, no. 590 (jfr. 591), hvori det heder: »ok woru þari fimtan hús ok segstighi ok átta stofur i garðinum«, hvilket efter sprogets medfør snarest maa oversættes som oven anført, medens den hidtil værende forstaaelse om 15 huse og 68 stuer ogsaa af andre grunde bliver umulig, da ordet stue her aabenbart betegner det samme som nu eller et handelskontor, hvorom mere nedenfor. Den ovenfor i texten anvendte oversættelse af diplomet vil ogsaa stemme med, hvad der endnu er tilfældet, da gaarden nu har 4 stuer, men kun er en halv gaard. Naar den anden halvdel blev sløifet, vides ikke, dog mulig efter branden i 1476, men ialfald før 1566 (N. Mag. II, 52).
