Side:Historisk Tidsskrift (Norway), tredie Række, første Bind (1890).djvu/426

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
420
N. NICOLAYSEN.

rækkevis de rum, som skulde tilfalde hver af de to lodder.

„Indre lod“. „Ydre lod“.
Inderste søboder 2 Yderste søbod 1
lofter derover 3 lofter derover 2
lemmen[1] 1 lemmen 1
bryststuen 1 gaardsbod nærmest ølboden 1
boder imellem den øverste bod nærmest gilboden[2] og den øverste bod i midtpladsen[3] 2 loftet foran setstuen 1
lemmen 1
øverste bod nærmest gilboden 1
øvre tyskmændenes[4] stue 1 øverste bod i midtpladsen 1
boder næstovenfor trappen 2
boder imellem de tvende boder ovenfor trappen og den øverste bod i midtpladsen 3 øverste loft i midtpladsen 1
øvre loft under setstuen 1 nedre tyskmændenes stue 1
lofter nedenfor setstuetrappen 2 nedre loft under setstuen 1
nederste lille loft 1
nederste loft i øverste plads 1 lofter i øverste plads 2
lofter imellem loftet ovenfor setstuen og den øverste stue 2
loft ovenfor setstuen 1
øverste stue 1
tilsammen „19 huse“. tilsammen „19 huse“.

Hver af de tvende lodder omfattede saaledes 19 rum. Derhos nævnes følgende rum, som ikke indbefat-

    sidste forvexling viser sig ogsaa i Fritzners ordbog (II, 573, 2den spalte, linje 16 fra neden), hvor diplomets innri lutinn antages = innri veginn, istedetfor at det betyder den indre lod af gaardens søndre halvdel i modsætning til den ydre lod i retning af bryggen.

  1. mørkeloftet.
  2. gjæringsrum for øl.
  3. miðplaz af plaz, plads eller med bestemt artikel pladsen, endnu det lokale navn overalt i Bergen for gaardsrummet.
  4. Allerede 1309 nævnes (D. Norv II, no. 97) Godik Og Jon som udenlandske vintersiddere i gaarden.