Inden jeg dernæst gaar over til at omtale kjøbstædernes bygningsskik, kan først hidsættes en almindelig bemærkning.
I regelen havde kulturen hos os fra den tid, kjøbstæder fremstod, utvilsomt saadan gang, at det nye, der indkom fra udenverdenen, først ytrede sig i byerne og senere fra disse spredtes udover til det øvrige land. Dette var derimod ikke tilfældet med bygningsskikken. For det første kan det ikke siges, at landsbygden under tilfredsstillelsen af de krav, der paa bygningsfeltet opstod med kristendommen, oprindelig blev paavirket af byerne, hvorimod baade disse og landet samtidig fulgte den skik, der tidligere havde dannet sig i den okcidentalske kirke og navnlig i England, Irland eller Normandiet. Dernæst viste der sig hos os paa det verdslige felt netop det modsatte af den ovennævnte gang, idet kjøbstædernes bygningsskik i saa henseende oprindelig kun var en overføring eller gjentagelse af, hvad der fandt sted paa landsbygden. Her havde
- ↑ Fortsat fra side 362.
