kongen havde styret, blev „sat op paa Peterskirken, hvor
det siden er at se“. Prof. Schjern har søgt at vise, at dette
dragehoved paa det fjerde korstogs tid blev ført til Brügge
i Flandern; da borgerne af Gent senere indtog og plyndrede
denne by, førte de dragen med som trofæ og satte den op
paa taarnet af sin beffroi (stormklokketaarn), som den endnu
pryder.
I et brev fra Gent af 12. novbr. 1888 skriver nu den danske arkæolog Dr. Henry Petersen til mig: „Mit kikkertglas sagde mig strax, at der var ikke det mindste norske fra angiven tid ved dragen, og med elskværdig forekommenhed fik jeg saa paa biblioteket alle literære oplysninger, der viste mig, at det alt for 17 aar siden (dog kun i en folketidende) var bevist, at dragen var gjort her i Gent c. 1377. Se det kan jeg forstaa; den ligner grangivelig alle dragebilleder fra den tid“.
I. U.
Professor Ole Pihl antages at have faaet sin Professor-Titel
ved en feilagtig Expedition, da den skulde være tiltænkt
hans bekjendte Broder Provst Abraham Pihl, R. D.
O.[1] Der er visselig Grunde til, at denne Antagelse blev
almindelig, men den er neppe rigtig. Ole Pihl var Søn af
Andreas P., Provst og Sogneprest til Gausdal, og Marthe
Christine Flinthoug. Han kom – efter B. Svendsen – i
Roskilde Skole og var der 4 Aar, til han blev Student 1786.
Rimeligvis er han dog bleven Student 1785, da hans Vidnesbyrd,
„Laudabilis med Tegn for distingveret Færdighed“ i
Fysik, er dateret 16de Juni 1786 (undert. Kratzenstein) og
„Laudabilis med Tegn for Udmærkelse“ i Mathematik er af
7de Juli 1786 (undert. Geus). Han fik theol. Examen 13de
Oktbr. 1788, ikke med Udmærkelse, men med laudabilis,
hvilket han ogsaa 30te s. M. fik for sin Dimisprædiken.
Da han kom hjem, blev han Amanuensis hos Biskop Schmidt
- ↑ Kraft og Langes Forfatterlexikon, S. 298. Pavels’s Dagbøger 1812–1813, 2. Udg., s. 70.
