sidste Capitel, nedstamme fra dette ufærdige Exemplar, eller flere Afskrivere maatte uafhængige af hverandre have faldt paa at undlade at medtage dette Stykke, hvilket dog synes urimeligt at antage, eller – Stykket har ikke oprindelig hørt til Beskrivelsen.
Prof. Storm mener, at der i Beretningen vises en „aabenbar Interesse“ for Hr. Truid Ulfstand, og antager, at dette staar i Forbindelse med, at Christiern Munk var gift med Hr. Truids Datter[1] og derfor har havt Lyst til at nedtegne eller lade optegne hans Bedrifter. Mig forekommer Hr. Truid ikke at være anderledes omtalt i Stykket, end han som en Hovedperson nødvendigvis maatte blive det i enhver udførligere Skildring af Begivenheden. En Beretning, anlagt paa at fremhæve Hr. Truid og redigeret under Chr. Munks Tilsyn, vilde have havt rig Anledning til anderledes at omtale Hr. Truid som Kongens gjentagne Gange høit betroede Fuldmægtig i Norge.
Fra Christian den tredies Tid haves kun faa historiske Beretninger, affattede i Modersmaalet, og en Sammenligning af Stykkets Aand, Tone og Stil med disse er ikke ganske let. Mig forekommer Stykket at tyde paa en yngre Affattelsestid. Ordet „Losemente“, der to Gange forekommer, kan neppe paavises i den Tids Dansk. Bi-
- ↑ Dette Forhold har maaske bevirket, at Christiern Munk søgte og fik Forlening i Norge (1549), thi efterat hans Svigerfader var død (1545 eller 1546) som auri ditissimus (H. F. Rørdams Monumenta, I. p. 433) og to Aar efter ogsaa hans Søn af andet Ægteskab med Fru Gyrvild Fadersdatter ligeledes var død (1548), opstod en større Arvetvist mellem Hr. Truids Børn af første Ægteskab, til hvilke Christiern Munks Hustru hørte, og Stedmoderen Fru Gyrvild, hvilket ikke mindst dreiede sig om den sidstnævntes norske Jordegods. Christiern Munk kunde nu varetage Ulfstand-Familiens Tarv i Norge, hvilket han virkelig ogsaa gjorde.
