endvidere var i 1440 Biskop Sigurd forlængst død, nemlig 1418, og endelig er der stor Forskjel paa „100 geruste Karle“ (ɔ: udrustede Soldater) og „100 Ryttere“, hvilket jo efter Tidens Sprogbrug er en hel Hær. Det forekommer mig utvilsomt, at Mag. Jens ogsaa her har laant og „forbedret“ Hamar-Beskrivelsen.
Et Bevis paa Rigtigheden af min Opfatning af, hvorledes Mag. Jens har istandbragt sin Bispekrønike, finder jeg i den Notits, hvormed han aabner Rækken af sine Hamar-Biskoper:
Arnalder kom af Engeland til Hammer anno 1049 sendt aff paffuen Eugenio i Kong Oluff Trygssøns tid, han lod bygge hellig trefoldigheds kirke i Hammer.
Den eneste mulige Forklaring af denne barokke Beretning synes nemlig at være, at Mag. Jens her ligesom i en Sum har kombineret sine forskjellige Kilder. Biskopens Navn (Arnalder) har han hentet fra den Skienske Bisperække og rigtigt stillet ham i Spidsen; men paa egen Haand har han af hans Stilling i Spidsen for Bisperækken sluttet, at han levede paa Kristendommens Grundlæggelsestid i Norge og var Olaf Trygvessøns Samtidige. Og saa har Mag. Jens i Hamar-Beskrivelsen læst om, at „Adrianus Anglus, den gode Kardinal“, som siden blev Pave, har grundlagt Domkirken i Hamar, og tillige hos Krantz seet, at Kardinalen, som blev sendt til Norge, hed Nicolaus, var sendt af Pave Eugenius og blev Pave efter ham; disse forskjellige Kilder har han da søgt at forlige, saa godt han kunde, ved at tage lidt fra hver: fra Hamar-Beskrivelsen, at Legaten kom „fra England“ og grundlagde Domkirken; fra Krantz, at han var sendt af Pave Eugenius; fra Skienslisten derimod havde han beholdt Navnet Arnalder, idet han saa, at de to andre Kilder opgav Legatens Navn forskjelligt. At „Arnalder“ var Legat
