(Aarstallene 1419–40 er rigtignok aldeles urigtige), og om Peter, at han lod bygge det høie Taarn paa Bispegaarden og døde i Hamar.
Men selv disse to Hovedkilder strækker ikke til for at forklare Indhold og ordning hos Mag. Jens. Derimod kan disse forstaaes, naar man tillige antager, at han har benyttet Hamar-Krøniken. Det er ovenfor vist, at han fra denne maa antages at have udskrevet, hvad han har om Biskop Karl Seigerssøn. At endvidere Mag. Jens har optaget Biskop Arnbern (som ikke nævntes i hans Biskopsrække) paa samme urigtige Plads som i Hamar-Krøniken, nemlig foran Sigurd istedenfor bagefter Sigurd, kan ligeledes forstaaes, naar Mag. Jens antages her at have fulgt Hamar-Krøniken. Dette bestyrkes videre ved, at ogsaa en anden Efterretning hos Mag. Jens naturligst lader sig forklare som Laan fra Hamar-Beskrivelsen. I det Afsnit, som gaar lige forud for Bispekrøniken, oplyser nemlig denne, at Biskoperne „skulde stille Kongedømmet her i Norges Rige 100 geruste Karle til Lands, om nogen Feide kom paa Riget, af Hamars Biskopsdømme“; jeg tvivler ikke om, at denne Beretning er uhistorisk og vel rettest opfattes som en Misforstaaelse af hvad der kunde findes optegnet i Biskopernes Bøger om Udrustning paa den befæstede Biskopsgaard. Men Mag. Jens kan jo have anseet Beretningen for historisk og har da søgt en bestemt Leilighed, hvorved en saadan Styrke kunde bruges; denne fandt han i Kong Erik af Pommerns sidste Tid, da Norge sluttede sig om ham, medens Sverige faldt fra. Mag. Jens lader derfor Biskop Sivard komme „Kong Erik til Hjelp med 100 Ryttere fra Hamar mod de Svenske“. Derved begaar han rigtignok en flerdobbelt Feil: Kampene mellem Kong Erik og de Svenske foregik ikke efter 1440, da Biskop Sigurd efter hans Beregning blev Biskop;
