mar-Mænd har udtrykkelig forsikret mig, at den fremdeles kjendes og ansees som Varsel for Krig. Af denne korte Oversigt over Mjøs-Ormens Historie vil det, tænker jeg, fremgaa, at man har al. Grund til at antage Hamar-Beskrivelsens Sjøorm-Beretning for ældre end Begivenhederne i 1567.
Hamar-Beskrivelsernes 2det Afsnit – „Hamars Biskoper“ med den dertil knyttede Liste over Oslo’s lutherske Biskoper – har jeg søgt at vise har afgivet Laan til den lille Bispekrønike, som findes hos Mag. Jens Nilssøn fra 1598. Hr. Daae indlader sig ikke videre paa dette Punkt, idet han antager, at Overensstemmelsen kan skrive sig fra, at begge har benyttet samme Kilde; men da dette Punkt for mig er af væsentlig Betydning, maa jeg her optage til Behandling Spørgsmaalet om Slægtskabet mellem disse to Krøniker.
At der er en Sammenhæng mellem de to Krøniker, vil sees af følgende Sammenstilling mellem hvad begge Kilder har om Biskop Karl Sigurdssøn: –
| Hamar-Krøniken: | Mag. Jens: |
| Karl Segerssøn; han var til Ao MCCCCLXXVIII; han var Slotsherre paa Agershus og Prest paa Touten, hans Fader Hr. Seiger Ridder paa Greffsen. Han fik Touten af Kong Hans med al geistlig og Kongelig Rente, og holdt Capellan; han blev død paa slottet og blev ført Lig fra Slottet op til Hammer, og blev der begraven efter hans Begiering. | Karl Segersøn her Segers Søn paa Greffsene i Ness paa Hedemareken, tiente i kong Hansis cancelleri. fick først Thoden met ald kongelige oc prestelige rente, holt der stedse en capellan, der nest bleff biscop i Hammer. fick oc Aggershus i forlening der døde han oc lod sig føre til Hammer at begraffis. |
Om denne Biskop Karl kan virkelig oplyses, at hans
