pen, derpaa, at de „i mange Dage havde sat Fred og stilstand paa begge Sider“ – hvilket jeg i Modsætning til Prof. Daae forstaar, som at de havde aftalt Stilstand for mange Dage –, videre at de holdt et personligt Møde, hvori Hr. Truid gav Biskopen 3 Dages Frist, – og endelig at Biskopen 3die Dag om Morgenen overgav sig. Det i Beretningen omtalte Møde bliver altsaa det, som ifølge Leidebrevet holdes 19de Juni, og den 3die Dag efter, nemlig 22de Juni, sker Overgivelsen, hvorpaa Thord Rod samme Dag tiltræder Befalingen. Jeg kan i disse Punkter kun finde fuld Overensstemmelse mellem Beretningen og de bevarede Aktstykker.
Paa den anden Side kan jeg ikke undlade at betone, at ogsaa den „liden Historie om Biskop Mogens“ har Unøiagtigheder, som henviser til Hamar-Beskrivelsen. Her mener jeg ikke blot, at de Lokaliteter, som omtales i „Beskrivelsen“, forudsættes bekjendt uden nærmere Forklaring, f. Ex. Klostret, Gangen mellem Bispegaarden og Domkirken, Korsgaarden; men vigtigere, at der tales om „de gamle Kjøbstæds Gader“ og at Biskopen tager Farvel ogsaa fra Hamars „Borgere“, – altsaa den „liden Historie“ forudsætter de samme uhistoriske Forhold, som i selve Beskrivelsen. Med andre Ord, den „liden Historie“ er en Del af Hamar-Beskrivelsen, og hvis hin stammer fra Christian III’s Tid, maa denne ogsaa være saa gammel.
Det 3die Afsnit om Jærtegnene „før Biskop Mogens blev fangen“ har jeg ovenfor fundet at burde sætte i direkte Forbindelse med den „liden Historie om Biskop Mogens“. Den staar efter min Mening i samme Forhold til denne, som f. Ex. Skildringerne i Sturlunga-saga
