senere har Hr. Birket Smith bevist, at dette er en Feiltagelse, og at Boglisten kun er en Afskrift af det Kjøbenhavnske Universitetsbibliotheks Katalog over dets Haandskriftsamlinger fra 1662.[1] Min Formodning, at Biskop Laurits Skabo har været Mellemmand mellem Hr. Peder og Lyschander, maa saaledes bortfalde. Vi ved af Listen kun, at der i Universitetsbibliotheket ved 1662 fandtes flere Haandskrifter af Hr. Peder Claussøns Arbeider, der betegnes: 1) Norvegica B. 11 postea edita. a Wormio; 2) Petri Claudii [Frisii][2] Historiarum Norvegicarum Tom. 1, Tom. 2, Tom. 5, Tom. 6, Tom. 7, Tom. 8. At ogsaa den første indeholdt Kongesagaerne, sees af Stephanius’s Beskrivelse af samme Haandskrift fra c. 1640: „In Cod. B 11 extat Chronicon Norvagicum Snorronis Sturlesonii quod auctius prodiit 1633“. Det har altsaa aabenbart været Hr. Peders Manuskript til Kongesagaerne, saaledes som det forelaa for Worm i 1633; „auctius“ sigter vel til Worms Tillæg i den trykte Udgave. Det andet Haandskrift, hvis Tilstedeværelse i Universitetsbibliotheket ikke kan paavises før 1662 og rimeligvis er yngre der end Stephanius’s Registrant, har været delt i flere, mindst 8 „Tomer“ – rimeligvis særskilte Hefter eller Bind –, og paa Grund af denne Deling manglede allerede i 1662 3die og 4de Tome. Begge Haandskrifter er naturligvis brændt i 1728, og ingen Historiker sees at have benyttet dem, medens de endnu fandtes i Bibliotheket.
