i den til hans næring og brug travle tid alt for længe opholdes, og have vi til eders bekjendte omhu for landmandens conservation og bedste den tillid, at I dette bedst rimeligst iagttager og derhen seer, at dette verk efter vores intention kand blive vedkommende meere til en fornøyelse end til nogen byrde, samt at tillige pærlefangsten i elven kand vorde conserveret, og at den ej paa engang alt for meget vorder udfisket.“
Dette reskript blev tilstillet følgende:
1. Statholder Ditlev Vibe og stiftamtmand Vilhelm de Tonsberg, der skulde inspicere fiskeriet i Mortkjærn-bækken, der rinder gjennem Harestue-skoven, Borte-elven ved Nordby og Haneborg gaarde i Urskog prestegjæld, elven Leren og Nykjærn i Fet sogn, elven ved Lysaker, Iane-elven[1] og Bruns-elven.[2]
2. Stath. Vibe og amtmand i Smaalenene Werenskjold ang. Hobel-elven.
3. Foged Nerenst og sorenskriver Christian Sommerfeldt ang. Hexumelven paa Thoten.
4. Sogneprest til Lye Gabriel Schanche og byskriver Ulrik Frederik Aagaard ang. elvene paa Jæderen, der tidligere er nævnte.
5. Amtmand Resen, vicepræsident Wium og foged Tostrup ang. elvene paa Lister, der andensteds nævnes som: Ognedalselven,[3] Lyngdalselven og Mandalselven.
6. Amtmand Erik Must, foged Børge Eeg og Abraham Norman ang. elvene paa Søndmøre.
