indeholder 5 punkter. Det første paabyder, at fisket skal begynde ved St. Hans tid og fortfare i klart og stille veir, dog skal der kun fiskes i de sikre elve, „paa det ikke landet med u-nyttig arbeide og skydsfærd skal graveres; eller skællene u-nyttig optages og for fremtiden fordærves“; punkt 2 forordner, at der skal antages saa mange fiskere, som man efter elvens størrelse finder nødvendigt, og perlerne betales efter forordningens taxt, punkt 3 foreskriver, hvorledes fiskeriet skal foregaa, nemlig med en knibetang af træ, „men hvor vandet er dybere, end at karlene kand gaa derudi, og der er sandgrund, uden store steene i grunden, der skal bruges en lang stang, paa hvis yderste ende skal være fæstet en jernring af halft-andet qvarters størelse, omkring hvilken jern-ring fæstes en poese af groft lerit, hvilken gjør en figur af en kedzsker, som bruges til at optage fisk, med hvilken kedzsker der kan optages 4 a 5 eller fleere skæl tilligemed sanden, som skællene liger paa, da I nøie haver at observere, at naar sandet bliver bortkast, da ei perlerne, som af skællene allereede kunde være udkastede, tillige bortkastes“. Punkt 4 paabyder nøiagtigt eftersyn, om de opfiskede skjæl er tegnede med en streg enten paa den ene eller paa begge sider; da denne skal være et sikkert tegn paa, at de har perler, skal de dermed forsynede aabnes, de andre derimod uaabnede kastes ud igjen. Endelig foreskrives i det 5te punkt, at de opfiskede perler skal noteres af de opsynshavende og af dem nedlægges i en æske, der forsegles og nedsendes til dronningen. Med hensyn til den tid, som til fiskeriet bør anvendes, forordnes, at i en elv paa 1000–1500 skridt skal der fiskes en dag, i de andre 2 dage, „dog ville vi derhos allernaadigst, at landmanden ey med nogen u-fornøden eller overflødig skydsfærd og fordringskab skal besværges, eller
