for om muligt at bringe noget ud af dette regale, der efter hans eget udsagn ikke havde indbragt dronningen en skillings fortjeneste. I 1724 og 1725 har han indleveret flere memorialer og erklæringer angaaende de norske perlefiskerier og fremsat forslag til en forbedret drift. Den uvittige maade, hvorpaa fangsten hidtil havde foregaaet, hvorved masser af muslinger til ingen nytte var blevne optagne og dræbte, havde naturligvis ført til, at ialfald de grunde elve var aldeles udfiskede, og man var allerede begyndt at prøve paa at hente perlemuslingen op fra større dybder. Hertil havde man betjent sig af en knibetang, hvormed imidlertid blot en musling kunde tages ad gangen, og de perler, som den allerede havde kastet fra sig i sanden, vilde man umulig kunne faa fat paa. I en memorial dat. Kjøbenhavn 20de april 1724, der indeholder hans „unmassgebliche allerunterthänigste gedanken, Was für dies jahr 1724 beym perlefangst in Norwegen zu thun wäre“, foreslaar Vibe et andet redskab taget i brug. Dette skulde være et slags hov (ketscher), i form af en „klingbeutel“, en indretning, der vistnok paa den tid fandtes i de allerfleste kirker og bestod af en paa enden af et langt skaft fæstet pung (beutel), hvori medhjælperen eller klokkeren indsamlede de frivillige gaver til de fattige. Til stangen var fæstet en bjælde, der skulde gjøre folk opmærksomme. Med en saadan hov kunde da foruden 5 à 7 muslinger ogsaa sanden, som de laa paa, optages og de muligvis kastede perler opfiskes. – Dernæst omtaler han, at 1ste–15de juli skal være den bedste fisketid, og nævner de elve, hvor man i det aar bør fiske, samt hvem der skal overvære skjællenes aabning. Fiskepladsene er:
1. Det ved gaarden Abelsø liggende vand, ikke langt fra Christiania.
