Den 7de september 1671 blev Niels Pederssøns successor
i præsidentverdigheden, Bertel Schewing, ogsaa
overdraget hans vices som per1einspektør i Christianssands
stift.
Allerede inden udgangen af 1683 maa Christian V have overdraget sin dronning, Charlotte Amalie, indtægten af de norske perlefiskerier, og Charlotte Amalie kunde ikke være tvilraadig, naar det gjaldt valget af en mand, der særlig kunde varetage hendes interesser i Christianssands stift. Baron Ludvig Rosenkrands var nylig flyttet did som stiftamtmand, og ingen kunde være dronningen mere forbunden end han. Hans 2den frue, Clara Catharina von Stockhausen, havde været dronningens hofdame og stod senere i stadig forbindelse med hende, en forbindelse, der den 12te august 1682 havde bragt hendes mand 1000 rdr.s tillæg i hans gage „formedelst de tjenester, hans frue har vist hendes majestæt“. Det er da rimeligt, at Ludvig Rosenkrands viser sig ivrig i en saa bevaagen herskerindes tjeneste, og det saa meget mere som regalets tidligere administration ikke synes at have bragt kongen nogen virkelig indtægt. Den 18de januar 1684 indsender han da til dronningen et forslag til en kongelig forordning angaaende perlefangsten i hans stift, ledsaget af en skrivelse til hendes majestæt selv, hvori han udtaler haabet om, at de fornødne kongelige befalinger snarlig maatte gives ham, „paa det ald underdanig muelig flid derefter kunde anvendes, at dette nu jndvehrende aar ey uden frugtbarlig effect schulle bortgaa, saa wiit min allernaadigst anfortroede stift sig strecker“. Han formoder, at „sligt jt nye anfangende werch“ kræver en egen administrator, en inspektør, der „de
