Den interesse for vore perlefiskerier, som i den sidste tid er kommen tilsyne, har bragt mig paa den tanke, at nogle ord om den norske perlefangst i ældre tider nu vilde læses med interesse ikke blot af de i bedriftens fremvækst særligt interesserede, men ogsaa af andre. Jeg indrømmer, at en fremstilling af perlefiskeriernes historie helst burde være besørget af en fagmand, der med kyndigt blik kunde iagttage de private og offentlige foranstaltninger til fangstens opkomst og hjælpe læseren til at danne sig et rigtigt begreb om deres verd; da imidlertid ingen saadan hidtil har meldt sig, tør jeg haabe, at ogsaa en ikke-fagmands meddelelser, der vil indskrænke sig til at referere, hvad aktstykkerne fortæller, eller lade disse tale i sit eget sprog, maatte kunne udfylde et savn og blive et brugbart materiale for en mere fagmæssig behandling. Mine kilder er næsten udelukkende utrykte aktstykker, navnlig „kancelli-indlægge“, hvori forarbeiderne til de kongelige forordninger og reskripter angaaende perlefiskerierne i Norge findes; den trykte literatur har jeg derimod ikke avt tid til at gjennemgaa, hvorfor jeg paa forhaand
