C. Harald haardraades kongsgaards tomt.
D. Langstræte, som det menes at have gaaet.
E, F, G, H. Fæstningsværker og veie, sløifede først i 1860-aarene:
E. General Huths bastion.
F. Kongsgaards bastion.
G. Laboratorie bastion.
H. Veie.
I. Sankt Olafs kilde. 0 betegner det sted, hvor man tog vand; i sin tid førte trapper derned. Stedet var før tilgjængeligt baade fra „kongsgaarden“ og fra marinen.
Som grundlag er benyttet specialkarter ( i maalestokken 1: 1000) paa Throndhjems stadsingeniørkontor. Punkt 3 er indlagt efter Klüwers kart af 1817, de sløifede bastioner og veie efter militærkarter af 1760 og 1818 og efter Bloms kart af 1830 og Tegners af 1842. Det sidste er væsentlig anvendt, men da alle her nævnte karter er indbyrdes afvigende, har det ikke været muligt at aflægge bastionerne med sikkerhed; navnlig synes Laboratorie bastion at skulle havt større udstrækning mod vest. Sankt Olafs kilde er indlagt efter Tegner. Af middelalderske anlæg er Mariekirken optaget efter Kreftings foran omtalte kart, Langstræte og Harald haardraades kongsgaard efter min egen gjætning, hvilken formentlig falder sammen med flere tidligere forfatteres anskuelser.
Profilerne er tegnede saa nøiagtig, som maalestokken tillod. Da høidekurverne paa originalkartet først begynder med 30 fod, er de laveste partier ved elven udførte efter skjøn, hvilket forresten er uden betydning for nærværende afhandling.
Maalestokken er 1 : 4000, ekvidistancen, beregnet efter 0 vandstand, 1 fod.
