Skjold og Hjelm“, maa den synes ogsaa at fritage dem, der have befundet sig i Simon Sveinssøns Stilling. Hvorledes har nu Forholdet været mellem Sædesvende og Frimænd? Det er et Spørgsmaal, som jeg bekjender ikke at kunne besvare tilfredsstillende. Ganske det samme kunne de ikke have været. Har enhver Sædesvend været forlenet med erkebiskoppeligt Jordegods? Ofte har vistnok dette været Tilfældet. Det vil ovenfor sees, hvorledes nogle af de navngivne Sædesvende betegnes som boende paa Gaarde, der i Jordebogen gjenfindes som Erkestolens. Oprindelig have formodentlig alle Sædesvende været bosatte paa den Maade. Men de mange finmarkske Sædesvende have ikke kunnet have saadan Forlening, da jo der ikke gaves Gaarde at bortforlene.
Det er at beklage, at de fleste Bondediplomer fra Throndhjems Stift i Regelen paa en paafaldende Maade ere forsvundne, saa at den Art Dokumenter for denne Landsdels Vedkommende ere saa langt sjeldnere end for de øvriges. Havde dette ikke været Tilfældet, vilde der sandsynligvis have existeret Breve, hvoraf Sædesvendenes Forpligtelser ligeoverfor Erkebispen kunde noget tydeligere sees. Navnlig kunde det være af Interesse at faa vide, om Sædesvendene havde militære Pligter, og i hvilken Grad de have bidraget til at skaffe Erkebispen det store Følge, hvormed han saa tidt optraadte baade i og udenfor Stiftet og Riget. Af hvad jeg senere skal anføre om Sædesvendenes Oprindelse, vil det vistnok fremgaa, at disse fra først af have været værgagtige Mænd, men dermed er det ikke givet, at de stedse have vedblevet at være det. Vist er det, at Erkebispen ved sit Sæde underholdt en talrig Skare af „Hofmænd“. Maaske har der fra disses Klasse fundet Sted Oprykninger eller Overflytninger til Sædesvendenes. Som man ved, holdt den sidste Erke-
