paa. Saaledes er persernes borttagelse i det 7de hundredaar af det hellige kors i Jerusalem fremstillet paa et antemensale (i Berg. mus.) fra Nedstryns kirke, endvidere Olaf den helliges død paa tre lignende antemensaler, det ene fra Throndhjems domkirke (i Kjøbenh. nord. museum) de to andre i Berg. museum, hvoraf det ene fra Aardals kirke, samt paa en stol fra Blaker[1] (i universitet. samling). Hertil kan føies, at der ifølge professor Dahls beretning[2] var et maleri paa væggen i den til Schlesien overflyttede Vangs kirke (Valders) med fremstilling af st. Halvards historie. De nævnte antemensaler kan dog ikke være ældre end slutningen af det 13de hundredaar, medens Hedalsskrinet, som bemærket, maa ligge længer tilbage i tiden og rimeligvis ogsaa har høiere alder end to emaljerede, sandsynligvis franske skrin, hvorpaa jeg senere ligeledes har truffet Becket’s drab fremstillet[3], men langtfra saa karakteristisk og med saadan rigdom af detaljer som paa skrinet fra Hedal.
Til det store værd, skrinet frembyder i kunstindustriel og kulturhistorisk henseende, maa endnu føies en literær interesse. Som bekjendt[4] er den berømte erkebiskops historie behandlet i flere engelske, tildels samtidige skrifter, og desuden, som oversættelser eller bearbeidelser af disse, i 3 norske eller islandske sagaredaktioner. Af disse er
- ↑ først bemærket af konservator H. Grosch (se Kunstgewerbeblatt, udg. af Pabst, 4de aarg. s. 176). Stolen er høist rimelig fra ca. 1200. ialfald neppe yngre.
- ↑ Antikvar. Tidsskr. f. 1843–1845 s. 67.
- ↑ Se H. Hildebrand’s Sveriges Medeltid s. 520 og Collection Paul, begge skrin med gjengivelse paa taget, som det synes, af erkebiskopens translation, der fandt sted i 1224, medens han, som bekjendt, blev kanoniseret allerede 1173.
- ↑ Se professor c. R. Ungers fortale til hans udgave af Thomas Becket’s saga.
