vi den samme Decanus Saxe Gunnarssøn paany antegnet og det tilligemed flere andre Mænd og Kvinder fra Erkebispedømmet. Denne Notits, paa hvilken min følgende bestemte Formodning om Erkebiskop Olafs Herkomst støtter sig, lyder saaledes:
»Saxo Gunerii decanus eeclesie Widrusiensis (!) et ejus mater et Vigibertus (!) Gunerii et ejus uxor Yorund in parochia Trondens (!), Arverus canonicus Widrusisiensis (!), Aslacus Gunarii et ejus uxor Gertrudis in parochia Andenes Widrusiensis (!) diocesis hanc sanctissimam confraternitatem die ultimo decembris 15 primo.
Vi skulle nu analysere denne Notits. Dateringen viser, som man ser: »sidste Dag i December 1501«. Udgiverne have imidlertid med Føie været i Tvivl, om herved efter vor nu almindeligt vedtagne Tidsregning skal menes 1500 eller 1501. Thi hvis man antager, at Nedskriveren af Notitsen har, som da hyppig skede, regnet Aarets første Dag at være første Juledag, vil det betyde 1500.
Der var paa den Tid Jubelaar i Rom, det Aar, som samlede Mennesker fra alle Kanter til den evige Stad, fordi Adgangen til Syndsforladelse der udgaves for særlig let at opnaa. Allerede dette giver Notitsen stor Interesse: thi der er neppe andensteds levnet os nogen Efterretning om et helt norsk Reiseselskab af Mænd og Kvinder, der har søgt til Rom i et Jubelaar[1]. De nævnte Mænd og Kvinder maa personlig have været i Byen; thi for det første er det ikke anført, at de ere antegnede ved nogen anden, og for det andet vides det, at det kun var fremragende Mænd, der havde Adgang til at lade sig antegne
- ↑ I 1350 sees den forhenværende Drotsete Erling Vidkunnssøn at have besøgt Rom til Jubelaaret; see min Krønike om Erkebisperne i Nidaros, S. 121.
