Side:Historisk Tidsskrift (Norway), fjerde række, fjerde bind (1907).djvu/285

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
NOGLE BIDRAG
TIL
ERKEBISKOP OLAF III ENGELBREKTSSØNS HISTORIE.
AF
DR. LUDVIG DAAE.
I.

Enhver, der har noget grundigere Kjendskab til vor Middelalders Historie, vil vide, at man i Regelen veed saare lidet selv om dens Hovedpersoners Herkomst og om disses Livsforhold i det Hele. Vor Kundskab kan i Regelen alene hentes af tilfældigt forekommende Oplysninger fra Dokumenter, der ikke ere affattede i den Hensigt at tilfredsstille senere Tiders historiske Videbegjærlighed. Ikke en eneste Nordmand for Reformationen har – bortseet fra Sagaerne om vore Konger – fundet hvad vi ville kalde en Biograph, og dette gjelder saavel om Norges geistlige, som om dets verdslige Høvdinger.

Kaste vi et Blik paa Biskopsrækkerne, ville vi see, at man kun yderst sjelden har endog den tarveligste Oplysning om vore Kirkefyrsters Byrd, især fra den Tid af, da Sagaerne ophøre. Selv Mænd som Erkebiskop Jon Raude og Brødrene Arne og Audfinn i Bergen tilhøre os aldeles ubekjendte Familier, ja paa Bergens Bispestol er