Men – vi have her en Mand, der som Anonymen
har forladt Norge og opholdt sig i Sverige og er vendt
tilbage derfra. Netop ved den Tid, som det omhandlede
kongevenlige Skrift maa formodes at være skrevet, faar
denne Mand flere Begunstigelser af Frederik den tredie.
Anonymens Skrift viser Kundskab og flersidig Indsigt, og
Ulfeldts Anbefaling for Jacob Madsen antyder for dennes
Vedkommende det samme. Navnlig fremhæver jeg Ulfeldts
Ytring, at Jacob skulde være brugbar som Commissair
eller Underhandler. Dette forudsætter jo ubetinget
en ikke ringe Dannelse og Dygtighed. Og endelig er
Jacob, saavidt jeg ved, den eneste Nordmand af nogen
Distinction, om hvem det kan oplyses, at han efter at
have begivet sig i svensk Tjeneste er vendt tilbage til
Norge i de nærmeste Aar før 1649. Til Evidents kan
det vel neppe bringes, at han er vor Anonym[1], men
sandsynlighed forekommer mig at tale derfor.
Til Forstaaelse af Skriftet er det ingenlunde ligegyldigt, om Jacob kan tænkes som dets Forfatter. Thi Jacob er, om end en flink Mand, dog tilsidst en Eventyrer, som formodentlig har gjort sig umulig i den svenske Tjeneste – Ulfeldt omtaler heller ikke denne i sit Anbefalingsbrev – og derfor søgt hjem, opofrende de ham »forundte Gaarde«. Saa har han rimeligvis ikke kommet af det med Forhold eller Personer i Norge og er tilsidst deserteret derfra og villig til paany at tjene de Svenske.
Anonymen begynder med at erklære sig for en saa ivrig Patriot, at han ei har kunnet holde ud i Norge paa
- ↑ Dog kunde det tænkes, at det omtalte i Throndhjem værende Haandskrift, der af Birkeland antages muligvis at være selve Forfatterens, kunde vise paatagelig Lighed med Breve fra Jacob Madsen fra hans norske Embedstid, der maaskee kunde findes i Rigsarchivet.
