Dronnning Margrete Fridkullas Dødsdag vides efter
sikre Vidnesbyrd at have været 4. November, hvorimod
Dødsaaret kun omtales i en eneste Kilde og der henføres
til 1117. Allerede Langebek har holdt for, at hun maa
have levet længere, nemlig til omtrent 1130. Den Forfatter,
som senest har behandlet Dronningens Historie,
Dr. Hans Olrik, polemiserer mod Langebek og de mange,
der senere have tiltraadt dennes Mening, og vil hævde
Aaret 1117 som det rette[1]. Hans Grunde herfor kunde
synes at være gode, men Ingerids Historie paa den anden
Side ogsaa synes at gjøre et senere Dødsaar sandsynligere.
Gaar man nemlig ud fra Saxos Beretning om, at det var Dronning Margrete, som stiftede Ingerids Giftermaal med Henrik Skatelaar, maa dette Ægteskab altsaa være ældre end 1117 eller dog allersenest være stiftet i det Aar. Men nu see vi Ingerid indgaa nye Ægteskaber først 1135, derpaa noget efter 1136 og endelig efter 1146, og dertil erfare vi, at hun i det sidste Ægteskab endnu faar 4 Børn. I ethvert Fald maatte hun ved sit Giftermaal med Henrik Skatelaar have været meget ung. Jeg har dog kun villet gjøre opmærksom paa denne Sag, uden videre at ville indlade mig paa den.
Margrete Fridkulla havde, som ovenfor omtalt, skjænket Ingerid store Besiddelser i Sverige. Siden skulle disse have tilhørt Sønnen Magnus, som blev Konge der. Sandsynligvis ere de inddragne efter hans Fald af Seierherren Karl Sverkerssøn, og hendes norske Arvinger have vel ingen Deel opnaaet i dem. De norske Lændermænd, som bleve hendes to sidste Ægtefæller, have neppe ved hende tilgiftet sig synderlig Formue, men rimeligvis mere tænkt paa den Ære og Indflydelse, der kunde naaes ved at blive »Kongsmaag«.
- ↑ Hans Olrik, Knud Lavards Liv og Gerning, Kbhvn. 1888, S. 207.
