mod Sagaernes samstemmige Vidnesbyrd til Paasken for ikke at tale om Munch’s Indsættelse af 1164 istedetfor Hungrvakas 1163 som Aaret for Biskop Brands Vielse.
Forøvrigt turde den korte Beretning i sidstnævnte Saga antyde endnu en Omstændighed. Som det sees, gaar Beretningen ud paa, at Brand fra Biskopen af Skaalholt havde Brev med sig „á fund Eysteins erkibiskups“ d. e. at levere personlig til Erkebiskopen, naar han traf denne, samt at han blev viet 8de September og tilbragte Vinteren i Bergen. Dette har man tildels villet forstaa derhen, at Indvielsen udførtes i Nidaros, hvorfra Brand altsaa senere paa Høsten skulde have begivet sig til Bergen for at oppebie første Skibs Afgang til Island om Vaaren[1]. Men Sagaen siger intet om, at Vielsen foregik i Nidaros, og Munch har da ogsaa opfattet Forholdet saaledes, at den skede i Bergen, omtrent samtidig med Kongens Kroning. Heller ikke havde der været nogen Opfordring for den nyindviede Biskop Høstesdag at drage den veirhaarde Kyst nedover til Bergen i den Hensigt til Foraaret at finde Islandsfarere; thi som bekjendt var Nidaros mere end Bergen Knudepunktet for Norges Samfærdsel med Island. Det maatte desuden i Tilfælde have været mere magtpaaliggende for Brand at opholde sig Vinteren over ved Erkesædet i stadig Samkvem med den høit anseede Erkebiskop Eystein end ved den noksaa fattige Bergenske Bispestol. Naar han ikke desto mindre valgte det sidste, tør deri ligge et Vink om, at han, som ogsaa af Munch forudsat, overhovedet ikke er bleven indviet i Nidaros, men at han har været nødt til ved sin formentlige Ankomst til denne By at begive sig videre til Bergen for der at træffe Erkebiskopen og forberede sin
- ↑ Saaledes navnlig G. Storm, Privilegium, S. 28; jfr. ogsaa K. Maurer, Schenkung, S. 51.
