fiskedistrikterne. At der i denne befolkning boede en stærk handelsaand, viser de gjentagne forbud mod uformuende bondegutters handel; thi alle vil handle og seile; ingen vil være jordarbeidere. Men denne handelssand var farlig for det norske jordbrug og de norske godseiere. Og de norske konger søgte derfor at kue den ved kunstige forbud, for at bønderne skulde blive ved sin læst og ikke trænge sig ind i bymandens næring[1].
Hanseaterne anlagde Nordlandshandelen paa en basis, som blev nordfarens fordærvelse og til liden fordel for dem selv. Det var udredersystemet, som lige ned i forrige aarhundrede har behersket handelsmandens forhold til den nordlandske og vestlandske fisker: handelsmanden forstrækker ham med udrustning til fisket, med mad og klær for hele aaret, mod at ha eneret til at faa hans fisk for en ringe pris. De kontorske forstrakte ligeledes nordfarerne med mad og klær og hvad de behøvede, mod at faa deres fisk næste aar. Følgen var, at nordfaren maatte nøie sig med en ringe pris for sin vare, og han sank aar for aar dybere ned i gjæld til Bryggekjøbmanden. Gjentagende gange maatte lovgivningen gribe ind til den sidstes hjælp. Thi nordfaren og hele fiskerbefolkningen forvandledes under dette kreditsystem til en trællestand, med alle de moralske brøst, som økonomisk trældom har i sit følge. Paa dette omraade har vor nyere lovgivning og næringspolitik begyndt et frigjørelses- og reisningsarbeide, som endnu ikke er afsluttet, men hvis velsignelsesrige frugter er iøinefaldende for enhver, som har kjendt den vest- og nordlandske fiskers kaar under udredersystemets regime.
A. T.
- ↑ Se navnlig Olaf Haakonssons retterbod af 1383, §§ 1 og 2. I den sidste § forbydes, »at ingen mand her hos eder (i Bergen), hverken i by eller herred, maa bygge noget handelsskib for at seile nord i landet eller til vore skatlande, uden de, som formaar det af sit eget gods og uden al garanti af udenlandske eller indenlandske, efter som de vil sande med sin ed, medmindre de vil have forbrudt skibet og desuden bøde 8 ørtuger og 13 mark i brevbrud. Kongens ombudsmænd skal strengt paase, at dette forbud blir overholdt.«
